. 
1970 - 73 er sort land, rent musikalsk. Jeg havde travlt med arbejde, videregående uddannelse, 
familiestiftelse og mange andre tidskrævende ting. 
Det var imidlertid også i denne periode jeg, med en mængde tåbelige eksamensbeviser i lommen, 
fandt ud af, at det eneste, der for alvor betød noget, var musikken. 
. 
Med mine små 30 somre, var det ved at være sidste udkald til at påbegynde en musikalsk uddannelse, 
idet man på uddannelsesstederne ikke er vildt tilbøjelige til at satse de sparsomme bevillinger på for 
gamle fingre. Altså skulle der ske noget nu: Farvel til jobbet, hej igen til musikken, og forberedelse til
musik konservatoriets optagelsesprøve. 
.
 
Efter at have boet et par år i Jylland 
er jeg nu flyttet til Fyn, hvor jeg begyndte at spille
"på løst", her i 1974, på Stensgaard med 

"MILLERS DANCING"

 
Den store spisepause (formildende 
omstændighed ved jobbet som bal- 
musiker. 

Fra venstre Ove Sølyst, undertegnede, 
Poul Pasfall, Annie Silvani og gamle 
hyggelige Miller. 

 
Ved hal-ballerne var der ofte solister, 
der skulle have en håndsrækning. 

Her får Arne Lundemann lidt 
basforstærkning til den medbragte 
pianist. 

 

Blad venligst