Min gudmor, Karen, og hendes 
(og vores) gode ven Erik.

Efter kaffen, med tilbehør, kunne 
Torben som sædvanlig ikke holde 
fingrene fra sin elskede guitar...

... og der blev, mærkeligt nok, 
danset,....

danset, ....

og danset.

Det er nu også rart at få hvilet 
ørerne en gang imellem, meeen..