December 2001 
.
Mens man tusser rundt i sin daglige dont, bliver det jo 
igen langsomt men sikkert vinter, og pludselig er man 
endnu en gang begravet i sne og juleræs. 
2002 er "hvert andet år", og det betyder, at min trofaste 
gamle Alfasud igen skal til konsultation hos 
myndighederne. 
Det er 16 år siden, den blev totalrestaureret, og den 
trænger nu til den helt store skønhedskur, der kommer 
til at stå på i mindst et år. 
Mens den står stille, dækker en sjov lille FIAT Uno det 
værste kørselsbehov, så der er unægteligt ved at være 
trængsel i vores indkørsel.
. 
.
"Lille Nytårsaften" var vi som sædvanlig til 
fødselsdagsfest hos vores gode ven Tage, der 
denne gang med sine 60 år træder ind i "efterlønnernes" 
rækker. 
De mange flotte sange stod som et smukt 
monument over familiens tilknytning til 
bogtrykkerfaget, og det er en fornøjelse at se 
godt håndværk i en tid, hvor amatører, med 
vekslende held, boltrer sig i hjemme-pc'ernes 
paradis. 
. 
.
Ved den slags lejligheder graves der jo traditionelt lidt 
i fortiden, og det var da også artige ting, der her så 
dagens lys. 

Den største overraskelse var imidlertid, at den nok så 
følsomt kreative Tage i virkeligheden er en 
konverteret NÅSÅER, hvilket tydeligt fremgår af dette 
ungdomsfoto. 
. 
.
Konverteringen skete ved et vel tilrettelagt indgreb 
fra Stifttidendes berømte/berygtede sætternisse, 
der tilmed, som kronen på værket, senere inspirerede 
Tage til hans dejlige tegninger og fortællinger om 
nissen "Lillenok".
. 
.
Konverteringen er tilsyneladende permanent, 
idet vi sammen har nedsvælget adskillige 
flasker snaps, solbærrom og kogesprit, uden 
at vi på nogen måde har set tegn på de for 
NÅSÅER, så uheldige bivirkninger, meeen, 
for en sikkerheds skyld, har vi tænkt os at 
snapse-teste ham jævnligt, i forhåbentlig 
mange år fremover. 
.
-